... end del af Henrik's hjemmeside

En borg af eventyr

Borgen bygges

"Kom og få visdomstænderne rykket ud!" lyder råbet fra borgmuren. Vindebrøn går ned, og spejderne myldrer til Houens Odde Spejdercenters aktivitet "Ridder Roland".

Borggården er fyldt med skønjomfruer i festlige kjoler og spidse hatte med slør. Stemningen er perfekt, vi er tilbage i tiden, hvor munke var fromme, jomfruer kønne, og gabestokken flittigt i brug.

Nr. Løgum-spejderne Jacob og Dennis står og rører i gryden med boblende sæbe. De er i gang med at lave en dejlig oliven-sabe, men man kan også lave en skøn appelsin-lotion eller en creme-maske. Det er nu ikke lige noget for Nr. Løgum-Spejderne. De vil hellere i brusebad og bruge deres sæbe, "for det trænger vi til", svarer de frisk og frejdig.

Et andet sted står Kenneth fra Lem trop og rører fars sammen i et lerfad.. Han trækker gristarme på pølsehornet, og så går det ellers løs med pølsestopningen. Lidt efter er medisterpølsen færdig, perfekt som en slagters værk.

Hvis man spørger ham hvordan han er blevet så dygtig, svarer han: "Jeg har bare hørt efter i hjem-kundskabs-timerne". Og "smagen kan anbefales" siger han, mens han guffer pølsen i sig med vellyst.